Tiden i Sverige

Efter at have forladt Tyskland havde han et kort ophold i Danmark, inden han og hans kone flyttede til Sverige.

I deres ansøgning om ophold og arbejdstilladelse var begrundelsen “politisk flygtning”. Ud fra at de socialistiske bevægelser stadig eksisterede på dette tidspunkt, er det næppe helt forkert, så de fik lov af opholde og arbejde i Sverige.

I nogle af de officielle papirer kan man se at han har arbejdet hos “Diektor A. Reuter” og har været ansat af Aftonbladet med henblik på at beskrive situationen i Tyskland.

I følge andre dokumenter kan man se at Horst og hans familie var inviteret af Oberst Aminoff (Svensk officer) som han tidligere havde mødt i Sverige. Han studerede på handelsskolen i Stokholm og blev den officielle repræsentant af det Skandinaviske pressebureau Berlin.

Horst forsøgte at starte en række antikommunistiske bevægelser i Skandinavien, men fik kun fodfæste i Sverige.

Horst og familien kom sammen med Admiral Helge Strømbæk, Højesteretsnotar Carl Patrick Ossbarh og Generalløjtnant Erik Thestrup. (alle bosat i Stockholm) samt Major Werner Gyldencreutz fra Uppsala.

Sidst i 1920 blev han kontaktet af Admiralitetets referat Stammer, som bad ham skrive rapporter om handelsmæssige emner i Sverige. Disse rapporter blev sendt til Wirtschaftsbuero Zelox, som var cover for Wehrministerium i Berlin. Fra 1921 skrev han rapporter af militær og politisk karakter.

Han benyttede Tyskere bosat i Sverige til at hjælpe ham. Der i blandt ”Engelhardt” (Kalmar), Consul Maresch (Trelleborg og senere i Goteborg), Prusewitz (Goteborg), Jacobi (Stokholm), Herman Bolte (Agent arbejdende for de tyske aviser ”Berliner Börsen Zeitung”, ”Bremen Nachrischten”, ”Danziger Neueste Nachrichten” og for det tyske shipping firma ”Hansa” i Hamborg samt for ”Deutsche Vilkswirt” i Berlin) og Dr. Michael, Stollhanske (begge bosat i Stokholm)

Disse aktiviteter fortsatte indtil han blev udvist af Sverige i 1931.

Han får gage fra Tyskland (officielt “pension”) men tager en del jobs for at tjene ekstra. F.eks. solgte han forsikringer, skrev for blade mv.


På besøg i Sverige:

16. august 1919 ansøger Horst om adgang til Sverige for foreløbig 14 dage.

23. august 1919 rejser han via København til Sverige som korrespondent for Deutsche Tageszeitung

Ansøger 11. september 1919 igen som korrespondent.

24. september 1919 til 8. oktober 1919. nu med hustru. (Karlskrona.)


Sagen om posten

I forbindelse med deres ophold i Höjden 5B, opstod den første sag med ordensmagten:

Politiet i Lindingö köping havde fået en anmeldelse af Gustaf Emil Valfrid Eriksson, som boede i området, at en mandsperson var set gå rundt på ejendommen ”Höjden 5B”. Igennem den lokale postmester, fik de lov at se navnet på den post der blev sendt til adressen og konstateret at det var den berømte ”Pflugh-Harttung”. Politiet fik postbuddet til at holde øje med hvornår der var personer på adressen igen og tirsdag den 27. januar (1920) omkring kl. et, meddelte postbuddet Ählström af der var set to personer på adressen – straks sendte politimesteren to betjente Ivar L. og Petrus L. afsted for at anholde de mistænkelige personer. Det viste sig at være jernbanearbejderen Gösta Ferdinand Karlsson og arbejderen Karl Edvard Eklund.

De blev anholdt og afhørt. Deres forklaring var at de ledte efter en person med navnet ”Pettersson” for, sammen med ham, at opbygge en venstresocialistisk ungdomsklub. De havde ikke fået den rigtige adresse og listede lidt rundt for at finde ud af hvor ”Pettersson” så boede.

De kom i kontakt med den pige der arbejdede for Horst og hun fortalte at der her boede en ”tysker”. Karlsson var blevet nysgerrig og havde snakket med postbuddet og spurgt ind til hvem der boede der og om de fik meget post. Postbuddet havde svaret ”Det er klart at der kommer meget tysk post” men postbuddet var begyndt at blive mistænksom, så da Karlsson spurgte ind til Pettersson, veg han tilbage og ville ikke fortælle mere.

Postbuddet blev også afhørt og hans forklaring var en lidt anden: Det viste sig at Karlsson også havde kontakte postbude på en cafe og spurgt hvad postbuddet skulle have for at Karlsson måtte se nogle af brevene og måske ”låne” dem et par timer og at han var klar til at betale hvad postbuddet ønskede. Postbuddet afviste tilbuddet. En række flere bude blev afhørt i sagen og enkelte kunne bekræfte at de havde set Karlsson i området og en mere var også blevet antastet af ham med henblik på at få detaljer omkring Horst’s ”post situation” og ”udlån” af hans post. Karlsson var i øvrigt meget interesseret i om Horst fik post afsendt fra Stettin.

Horst’s ansat ”Sofia Aleonora Elisabeth Karlsson” blev også afhørt i denne lidt mystiske sag (30/1-1920 -hun havde været ansat siden 1. oktober 1919). Hun forklarede at der var kommet en for hende ukendt mandsperson og spurgt efter Persson. Det var dog en anden ansat ”Sara karolina Redin” som havde åbnet. Personen havde endvidere spurgt ind til hvor længe han havde boet i ejendommen. Horst blev også hørt i sagen og fortalte om episoden omkring Liebkecht og fortalte af han havde følt sig overvåget på bopælen og at han havde været blevet skygget.

Horst modtager trussels- og hadebreve i Sverige. Et af dem lyder ”Glauben Sie herrn Mörder, dass das Blut Karl Liebknechts vergossen worden sei, ohne dass es sich rächen wird! Ah nein! ’Wer das Blut vergossen hat, der soll auch’” Brevet er underskrevet ”Mit glühenden Hass C.J Persson”. (med glødende had)


Attentater mod Horst og familien:

Det var ikke populært at have Horst bosat i Sverige – der var mange kræfter der kæmpede for at få ham ud af landet og der var registreret flere demonstrationer.

Horst må ha’ været presset for den 21. april 1920 skriver han til den Svenske Statsminister og beklager sin nød. I brevet fremgår det at der har været tre attentater mod ham, i den forholdsvis korte tid de har boet i Sverige.


Horst’s moder “Margarethe”

Den kongelige svenske gesantskab har den 28. april 1920 i et strengt fortroligt notat skrevet at de har kontrolleret Horst’s pas og i den forbindelse haft kontakt til hans mor (som bor i Tyskland). Moderen har lige mistet sin anden søn (Heinz) og gestanten hanbefaler at de – af humanitære hensyn – tager moderen til Sverige.


Sagen “Elfrida”

Under en rejse til Tyskland i 1920 har Horst Elfrida von Pflug-Hartung med til Sverige. Hun søgte via generalkonsulatet i Hamborg opholds- og arbejdstilladelse (23/8 1919 til 5/9 1919). Elfrida skulle arbejde som lærerinde hos Hr. Robert Norrby, Hamngatan 10, Stockholm. Der arbejder hun fra 6/9 1919 til 1/5 1920.

Elfrida fik indrejsetilladelse på baggrund af en strengt fortrolig skrivelse af 23/8 1919 til det Svenske Udenrigsministerie. En Svensk tjenestemand i Tyskland var blevet opsøgt af Dr. Merck, som arbejdede i ”Senatskommisision für Auswärtige Angelegenheiten”. Han bad om hjælp til at få Elfrida i Sverige, da han påstod at “Spartakisterne” havde dømt hende til døden, da hun er søster til den person der dræbte Liebknecht. Efter sigende skulle hele familien udryddes, som hævn.

Hun var blevet udsat for et attentat og havde fået et knivstik i armen.

I den forbindelse blev hun rutinemæssigt afhørt af politiet og fortalte at hun havde arbejdet som frivillig sygeplejerske under krigen (1. verdenskrig). Efter krigen havde hun fået arbejde ved hæren i den enhed hun havde været sygeplejerske ved og en dag hvor hun var på vej der hen, kom hun forbi en større forsamling mennesker hvoraf 6-8 stykker havde omringet hende og tildelt hende en del kraftige slag i baghoved – det var i den forbindelse hun fik et knivstik i venstre overarm.

I forbindelse med en demonstration 30. januar 1920 af venstresocialisterne ved deres bopæl i Lidingön, havde hun genkendt den person der havde ført kniven i Hamborg.

Th. ses Elfrida’s skitse af den person der havde overfaldt hende i Hamborg og som hun efterfølgende havde set ved en demonstration i Sverige.


Besøg i Tønder:

24-8-1922. Politiet i Tønder udviste interesse for Horst. Han havde fortalt at han opholdte sig på Hotel Tønderhus fra 16-8 til 23-8.

Han opholdte sig hos Lære A. Torp hvor grænsespørgsmålet blev drøftet. Bemærk navnet “Torp” – det efternavn har ved flere andre lejligheder “hængt fast” ved Horst og hans familie.


Oprettelsen af antikommunistisk bevægelse og våbensmugling

Som tiden gik blev Horst involveret i forskellige “foreninger” og blandet ind i både spionage og våbensmugleri – – brug link her over og læs mere om denne periode.


Udvist fra Sverige

Selvfølge kunne Sverige ikke se igennem finger med både paramilitærer korps og våbensmugleri, så Horst blev bedt om at forlade landet – – brug link her over og læs mere om denne periode.


Børnene

Det er i denne periode, hvor de er bosat i Sverige, at de får børnene:

Helle født 17. april 1922, Stockholm

Gunver født 21. august 1923, Stockholm

Heinz født 6. august 1928, Stockholm


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *