
I det første halvår af 1935 blev en række personer arresteret, mistænkt for spionage til fordel for Sovjetunionen. Flere blev dømt og nogle blev benådet og udvist fra Danmark – til Sovjetunionen.
Der er ikke meget der er beskrevet i litteraturen om denne lidt specielle sag – man kan finde nogle få sider i ”Den Røde underverden” og så kan man finde nogle hundrede sider i The National Archives, men der er mange ubesvaret spørgsmål.
De arresterede var en blandet flok:
Hovedaktøren var Alexander Petrovich Ulanovski. Han levede under en række forskellige navne:
- Udonovski
- Alexander Ivanovich Sorokun
- Alex
- Juratowic
- Abraham Goldmand
- Nicholas Sherman
Man kom frem til at han var 43 år (1935), var medlem af ”The People’s Commissariat for Foreign Trade” (dec. 1922) og allerede i 1923 blev han registreret i Scotland Yards liste. I maj 1923 blev han koblet til ”Red International of Labour Unions” Han talte tysk, engelsk og fransk og var erklæret kommunist siden 1917.
I perioden 1926 til 1934 rejste han rundt i b.la. Europa, Sydamerika og Kina samt Indien.
1934 var han kurrer og rejste mellem Holland og Danmark og Belgien. I Danmark var han bosat hos Fru Ingeborn Rasmussen, Pilestræde 80, 4. th. København.
I januar 1935 forsøgte han at rekrutterer telegrafister fra skibene og få dem ind i kommunistpartiet. Der var indikationer på at der allerede var en trådløs sender/modtager i Danmark som tjente Sovjets anliggender.
I februar 1935 blev ”George Mink” sammen med andre anholdt. Der i blandt ”Nicholas Sherman”.
De anholdte var:
- Nicholas Sherman (alias…)
- Mikko Lind, født 17. September 1902, Jaakima, Findland
- George Mink, født 23. April 1899 – Philadelphia
- Adolf Rabinowitz, 3. Juli 1893, Kovno, Litauen
- Harry E. Rasmussen
- Ingeborg Marie Rasmussen (blev brugt som ”post kontor” for brev veksling mellem agenter, Pilestroede 80, 4. th., København)
- David Rosenthal, født 31. januar 1904, Vancuver, Canada
- Sybil Rosenthal, født ”Lewy” den 27. oktober 1905, London
De var mistænkt for at være medlemmer af en udenlandsk efterretningstjeneste. Sherman blev angivet for at være fra Jugoslavien og var født den 22. november 1892. På hans papirer kunne man se at han tidligere havde haft efternavnet ”Juratowic”. Det antages af være samme person som ”Abraham Goldman” født 16. juli 1898 i Polen. Som nævnt indledningsvis var denne person ”Ulanovski”.
Det danske politi fandt dokumenter der viste at der eksisterede en kommunistisk informationsservice i Danmark (via Rotterdam). Ulanovski fik 18 måneders fængsel efter §105 samt for dokumentfalskneri – han var kort tid i fængsel i Danmark og blev frigivet i juli 1936 sammen med Mink. Den Sovjetiske legation i København havde interesse i sagen og efter hans frigivelse drog han mod Leningrad.
Grunden til at politiet fandt spionerne var lidt pudsig. Olga Larsen var vaskedame og skulle aflevere vasketøj en vinterdag i februar 1935. Olga blev slæbt ind i lejligheden og forsøgt voldtaget – heldigvis gik det ikke så slemt, men manden blev anhold – det var George Mink. Politiet kigger lidt rundt i hans lejlighed og finder pas, oplysninger om tyske militære anlæg og søkort samt en del papirer med noget der ligner koder. Mens politiet undersøger lejligheden, får George besøg af nogle ”kollegaer” og de bliver selvfølgelig tilbageholdt.
Sagen får stor bevågenhed både i Tyskland og i Sovjetunionen – det var vigtige personer der var fanget og selv om det danske politi aldrig kom helt i bund med sagen, fik det stor betydning uden for de danske grænser – alt sammen på grund af en herre der havde set sig lun på vaskekonen.