Udvist og perioden under Anden verdenskrig

Denne periode dækker fra han bliver udvist af Danmark til han bliver krigsfange

Den 24. juli 1939 kl. 15 blev han løsladt. Eller dvs. ikke helt. Han blev afhentet af sikkerhedspolitiet og tog derefter til hans bopæl hvor han skulle sortere nogle private papirer. Det blev han ikke færdig med inden for samme dag, så han fik en nat i Politigårdens fængsel – dagen efter fortsatte han og kl. 15 blev han overgivet til fremmedpolitiet for udvisning.

Han blev naturligvis “samlet op” af den tyske efterretningstjeneste og herefter begyndte en kort periode med afhøringer og vurderinger af hvordan man bedst kunne anvende Horst. Han blev genindsat som Kapitänleutnant.

Det var helt klart at han ikke kunne bruges i nuværende opgaver (som agent), så ”Angelegenheit Haupt” skulle sammen med ”ZR” finde en løsning.


Der findes en del notater omkring denne periode:

Notat fra Ausland IVc Berlin 29. juli 1939 omkring samtaler med Horst, efter hans frigivelse og returnering til Berlin 27. juli 1939. Han blev bedt om at gennemgå ”det hemmelige materiale” fra København, for der at kontrollerer dens indhold. Samtidig blev han bedt om at afslutte økonomisk mellemværenderne i København. Han blev bedt om at tage kontakt til Chef M.P.A. når denne kom tilbage fra orlov.

Horst bor på Pensionat Hardenberg Palast og havde telefonnr. 315026.

I notat er det nævnt at der har fundet samtale sted med Asta Damm den 26. september 1939. B.la. blev økonomiske emner drøftet (hun fik kr. 4.545,19 kr. De blev senere hævet under navnet ”Fru Georg”) og hun blev instrueret i at undlade at overbringe en radio sender direkte til det Tyske Gesandtshaft i København, men i stedet sikre at den sendes i fortrolighed.

Hun blev bedt også om at kontakte advokat Quortrup og sikre at matriklen i Korsør (den adresse Vogt havde arbejdet fra) blev solgt og indtil det er handlet, at se til området. Hun skulle også kontakte Gesandtschaftrat Hensen og bede ham sælge huset i Skagen. Horst ville udfærdige retningslinjer til Wiedermann om dette. Hun blev bedt om at ”lodde stemningen” i de tyske kolonier, som følge af det der var sket og der igennem vurder om der kunne udpeges en ”Vertrauensleiten” i Danmark. Hun blev også bedt om at kontakte Dr. Peruss og bede ham tage til Ausland IV for at komme med en rapport om stemningen i Danmark. Det var vigtigt at vurderer moralen for der i gennem at se om der fortsat kunne regnes med udførsel af efterretningsopgaver der i gennem. Hun fik 1 ”Band III, ”Kreuzer Krieg” til Clausen v. Kaas” (har ikke flere oplysninger, så ved ikke helt hvad det betyder)

Der er flere notater fra det tyske efterretningsvæsen der tyder på at det ikke var alt der blev fundet. B.la. en række dokumenter og en radiomodtager/sender. Derudover nogle fonde med økonomiske midler.


11. august 1939 bliver Horst igen afhørt. Han blev afhørt af Kriminalrat Müller fra Gestapo. Det kørte en undersøgelse mod ham og Pontoppidan. Derefter blev han blev sendt til Wien som ”ledig ressource”


26. august 1939 starter et nyt kapitel – han træder ind i Abt. Ausland / Amtsgruppe Ausland O.K.W og får ID nr. ”662”. Hans adresse registreres som ”Asta v. Pfugk-Hartung, W. Hardenbergstr. 2, Pensionat ’Hardenberg-Palast’, Berlin”. Han går også under kode betegnelse ”L(BE)”

November 1939 bor de begge i Berlin Hortensiensstraze nr. 21 A i en lejet lejlighed.

I december 1939 forsøger det Danske udenrigsministeriet at finde ud af hvad der blev af Horst. Ifølge kilder i Berlin var han set i Milano.


Der var kun gået et par måneder, efter den tyske invasion af Danmark, før den tyske regering ”anmodede” udenrigsministeriet om at ophæve udvisningsforbuddet mod Horst og de øvrige der blev dømt i retssagen.

Udenrigsministeriet blev kontaktet af det tyske gesandtskab via legationsråd Hensel og som det nok så diplomatisk står i udenrigsministeriets henvendelse til justitsministeriet; ”med bemærkning, at Udenrigsministeriet efter omstændighederne vilde finde det ønskeligt, om det fra tysk side fremsatte ønske kunne imødekommes”.

Justitsministeriet havde det på samme måde og i deres svarskrivelse er det formuleret således; ”idet jeg, efter omstændighederne, ikke skal modsætte mig at tilholdene ophæves”. 29. august 1940 blev hans indrejseforbud annulleret.


Horst var startede i sektion A (under Kaptajn Vermehren) fra begyndelsen af krigen til juni 1940 som en slags introduktion. Derefter tog han over i sektion C, som b.la. tog sig af Rusland.

Han var kort på basen i Murmansk – den blev etableret efter aftale med Rusland i efteråret 1939 og blev forladt efter Norges invasion i 1940.

Maj 1940 var han under Dr. Jeck ved Abwehr IVc. Der deltog han i kurrer tur til Oslo. Dr. Jeck er for øvrigt lidt at et mysterium – ingen har kunne finde detaljer om ham og de allierede mistænkte Horst for at være “Dr. Jeck”

Dr. Jeck var en rigtig person – han er fundet nævnt i dokumenter. Se mere her

Horst blev forfremmet til Kapitan zur See i foråret 1941.

Ud fra dokumenter kan man se han var i Ausland IV 23. maj 1941 og havde korrespondance med Japan (se dokumentation her) som del af Blokadebryderne.

Han var en kort tur i Bukarest, Sofia og Istanbul 1 – 20 december 1941, men ellers ikke i Rumænien igen eller andre stater i Balkan.

Han tog til Oslo i slutningen af marts eller begyndelsen af april 1941 på en tur der varede 4 dage.

I slutningen af november 1941 blev han bedt om at tage noget materiale med til Istanbul. Turen startede i første uge af december 1941. Han tog fra Berling og rejste via Vienna, Budapest, Bukarest og Sofia. Han blev i Istanbul i 3-4 dage. Retur via Sofia, Bukarest, Lwow, Krakow og Breslau og tilbage i Berlin 20. december 1941.

Til oktober 1942 var han i Abetilung Ausland og sommer 1942 i den gruppe der kom til at hedde sektion III.

1. november 1942 blev han sendt til Bordeaux som direktør for Marine Sonderdienast og fra 1. maj 1943 chef for Flådekontoret (Kriegsmarine Dienstelle). Allerede i 1941 kan man finde de første spor af hans aktiviteter hos “Blokadebryderne”

Horst havde en sekretær: Frl. Herta Schriever eller Schriewer. Hun skulle ha’ været hans sekretær i Paris og arbejdede muligvis under dække i ”Heereswaffenamt”. Hun tog muligvis til Barcelona i 1943.

I slutningen af januar 1943 var han i Berlin i ca. 12 dage, fordi hans moder var død. I slutningen af april i Berlin i ca. 3 dage da han skulle overtage KMD (KriegsMarineDiensstelle)

Etappenorganisation der Kriegsmarien (Marine Sonderdienst)

Etappendienst, Etappendienst Der Kriegsmarine eller Marine Sonderdienst blev oprettet nogle år før 1. verdenskrig, under ”Admiralstab der Marine”.

Den var tænkt som en logistik enhed under krigsforhold og skulle b.la. forsyne de tyske krigsskibe, ubåde mv. når de var til havs. Ud over det skulle de indhente efterretninger, virke ved misinformation og organiserer sabotage.

Agenterne var typisk tyske forretningsmænd i neutrale havne, hvis opgave det var at indkøbe forsyninger og arrangerer transport til Tyskland eller til mødesteder ude til havs. Ud over alm. vare som f.eks. olie, metaller, kaffe, krydderier og gummi blev der handlet med penge – mange penge. Ud fra dokumenterne kan man se Shanghai dollar, US dollar og guld blive handler og fordelt, specielt i Sydamerika og Asien. (beløb på over 1 mill. i US dollar er nævnt – i datidens penge. Til sammenligning kunne man i 1941 købe en cola for 5 cents og et et-families hus for 6.900 dollar ( i dag koster et alm. hus 275.200 dollar)

En af deres opgaver var også at koordinerer mellem handelsflåden og marinen samt udruste skibe med våben og på anden måde sikre skibene. Der var samarbejde med videnskabsministeriet og Marine Sonderdienst stod for videre transport.

Bordeaux blev brugt som ind- og udløbs havn og ledelsen blev etableret der:

Kontoret var ledet af:

  • Konteradmiral ZV Heinz Eduard Menche fra 27 januar 1941 – april 1943
  • Kapitän zur See Horst von Pflugk-Harttung 1 maj 1943 – august 1944

I starten af maj 1943 var han atter i Berlin i ca. 6 dage.

Fra 10. juni og 14 dage på orlov i Berlin. Deraf 3 dage hvor han var i Stettin. (hans datter boede der)

Mellem juni og september 1943 i Arcachon ca. 90 km fra Bordeaux.

En del rapporter og dokumenter nævner ham og han har selv en enkelt rapport med hans underskrift. Se dem her

Fra midten af september én dag på inspektion på våben skole for den 10. flåde AA Bn i Biscarosse.

Slutningen af december til tidlig januar 1944 halv dag i Le Verdon flere gange ved om lastning af ”Osorno” (MS Osorne var på 6.951 BRT og var en del af den tyske handelsflåde (Blockadebrecher) under krigen. Den blev ført af Kaptajn Hellmann og var ankommet til Bordeaux den 25. december 1943, hvor den havde rejst fra Kobe den 2. oktober 1943. Ruten var gået rundt om Kap det gode håb og de havde overlevet.

Osorno kan spores tilbage i papirerne til marts 1940 som blokadebryder, med ture til b.la. Sydamerika og Japan.

 I 28. januar 1944 på orlov i Stettin i 3 dage og derefter i København. I alt 18 dage. På vej retur via Eberswalde og Berlin i alt 4 dage (forhandling med OKM og Ausland III)


5. og 14. februar til møde med Werner Best. Det er ukendt hvad de drøftede, men han kendte Best fra starter af Nazi tiden og det er sandsynligt at han ønskede at sikre hans familie i Danmark. Det er lidt pudsigt at der var to møder så tæt på hinanden. Det er ikke sandsynligt at han var der i tjenesteligt ærinde – dels var hans rang ikke til detaljer og dels havde han ikke noget i denne del af Europa.


Mellem februar 1943 og juni 1944 i Paris 4 eller 5 gange, men aldrig mere end 2 dage af gangen. Konferencer med Kommandør Admiral for Frankrig i hans hovedkvarter Oberwerfstab.

Ud fra afhøringsrapporter kan man finde ud af hvem han arbejde sammen med og hvem han omgik – listen er lang:

  • Kapt. Howoldt (eller Howald) var chef for Ast Kiel fra efteråret 1943 til slutningen af krigen og kendte Horst
  • Kapt. Gartemann (eller Gattemann) var i Abweht i Marinen og kendte Horst

Fra hans tid i Bordeaux kendte han følgende:

  • Korv. Kapt. Pohlmann. Dienststelleinter til oktober 1942. Fra sommer 1944 vertreter des Dienstelleleiter
  • Kaptlt. Thunemann. Chef for ”Seemandischen Abteilund und Beladung”.
  • Junge, Karl Ferdinand
  • Jieehl, Frits
  • Ryben, Antou
  • Schiemann, Heinz
  • Borgmann, Karl
  • Zurmuhl, Otto
  • Wessels, Arnold
  • Brandt, Karl
  • Friedler, Paul
  • Brandt, Herman
  • Lucks, Paul
  • Korv. Kapt. Besserer. Vertreiter des Chefs, Innerer Betrieb
  • Oblt. Schlink, Adjudant
  • Marine Oberstab Intendand. Schmitt. Chef for Verwaltungsabteilung einschliesselich vervaltund des Marine-Sonderdienst.
  • Mar. Oberinpektor Nass. Mar. Berinsp. Lorenzen. Mar. Overinsp. Andriesen. Mar. Inspektor Enners. Mitglieder der Abteilund Vervaltung.
  • Dr. Sieg. Lieter des Priseabteilung
  • Unterstelleter Truppenvarbandt 10. Bordflack-Abteilung. Checf Kptlt Dr. Junick. Adjudant Lt. Ottsen

Den 6. juni 1944 har vi D-dagen. Den største invasion af et land, man endnu har set. Kort tid efter – 23. august – er de første allierede styrker (US) ved udkanten af Bordeaux.


For Tyskerne betød de fremrykkende allierede styrker at man måtte trække sig tilbage. I august 1944 blev der dannet en ”Marine-Brigade Weber” fra ”Kommandant des Marine-Arsenal Bordeaux” bestående af et stort antal flåde personel. Denne brigade var udelukkende dannet, med henblik på retræte (I september samme år blev den nedlagt) Der blev dannet tre regimenter, med Kontreadmiral Weber i spidsen:

  • Marine-Regiment von Pflugk-Harttung
  • Marine-Regiment Badermann
  • Marine-Regiment Kühnemann

Mariene-Regiment von Pflugk-Harttung bestod af 4 bataljoner og personellet kom fra destroyerne Z37, 8. Minesøger flåde (Minesuch-Flottilla), 10. Marine Bordflak Abteilund og KMD (Kriegsmarine Diensttelle Bordeaux).

Destroyerflotille (Zerstörer) Klasse Typ 36 A (Mob) var i dok til reparation i 1944, grundet et uheld med en anden destroyer. Den 24. august blev skibet ødelagt af besætningen, da de allierede nærmede sig hastigt.  Skibet var 127 meter langt, vejede 2.603 tons og stak 3,92 meter. Med fuld besætning var der 332 mand og dens hovedbevæbning var miner, dybdebomber og torpedoer.

Personel fra Kriegsmarine-Dienststelle Bordeaux var også under dette midlertidige regiment. Dette var Pflugk-Harttung’s enhed – eller rettere rester af den. Hoveddelen var året forinden flyttet til Marseille.

Detaljerne omkring hvor og hvordan de blev taget til fange kendes ikke, men faktum er at Horst blev taget som krigsfange og en periode så lang som selve krigen, skulle til at starte.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *