Født: 17. oktober 1891 Wholesaler, Tyskland.
Uddannelse: Snedker
Beskæftigelse: Grossist, siden 1918
Bopæl: Søgaardsvej 46, Stuen tv., Gentofte (3482)
Først registreret i DK: 1915
Dansk statsborger: 1935
Kontor adresse: Kompanistræde 22, Sideb. C. 6009/6013.
Anholdt: 21. november 1938 kl. 08:45
Løsladt: 2. december 1938 kl. 13:30
Agent fra: Ca. sommer 1936
Siden 1918 drevet grossistvirksomhed med halvfabrikata til træindustrien, mest til møbler og musikinstrumenter. Repræsentant for “Sundwiger Messingwerk”
Dansk gift med E.E.J. født 1900. Datter og søn. Datteren var på dette tidspunkt 13 år og gik i skole med Horst’s 14 årige datter.
Før anholdelsen:
Alfred var kasser i foreningen “Deutsche Kolonoie” og aktiv i “Deutsche Turnverein, hvor han var næstformand i en periode.
Alfred mødte Horst gennem foreningen “Deutsche Kolonie”, hvor Horst også var medlem. Horst og Alfred havde et eller flere møder på Alfreds kontor i Kompanistræde.
Under anholdelsen:
Ved ransagning af PH’s hjem blev fundet en del materiale – af den fremgår navnet ”Nierich” med telefonnr. på flere papirer. B.la. at N. skulle modtage breve fra udlandet og overgive dem til PH samt at N. er på telefonlisten som skulle bruges ved spændt situation og yderligere på listen ved mobilisering. Alfred har erkendt at han havde givet Horst tilsagn om at være dækadresse for korrespondance mv. Det var tanken at Alfred primært skulle bruges i krigstid. Når han modtog kodeordet “Spanning” ville der komme post , der skulle håndteres. Kodeordet “Handelskammerfragen” var ligeledes et kodeord for dette.
Kriminalbetjent Chr. Madsen og Kriminalbetjent Jean Jensen mødte op på Alfreds privat adresse den 21. november 08:30, men uden held. De to betjente tog derefter ind til Alfreds virksomheds adresse, hvor de mødte ham. Alfred fremviste frivilligt sit kontor og hjem.
Efter anholdelsen:
Alfred var anholdt fra den 21. november 1938 til den 2. december og derefter frigivet igen.
Han fik en skrivelse fra Københavns Politis 1. undersøgelseskammer den 12. januar 1939 af der ikke ville blive foretaget yderligere. Hans advokat, Dr. Jur. J. Hartvig Jacobsen, bad politimesteren om at bekræfte af Alfred ikke havde noget med sagen at gøre og ud fra det kunne Alfred kræve godtgørelse. Alfred havde advokaten overretssagfører Sandholt.
Ud fra afhøringsrapporter og diverse dokumenter er der ikke noget der tyder på at Alfred var aktiv agent. Han var udset som dækadresse for post, hvilket blev flittigt brugt i denne periode.