Perioden i Norge

Perioden i Norge – dækker tiden fra han forlader Sverige til han tager til Danmark


Denne periode er lidt “rodet” – tingene gik stærkt og der var stort set dagligt nyt i hans sag. Han var ikke super populær i Norge – Socialismen stod stærkt og alle kunne huske sagen med Rosa og Karl der blev dræbt. Da Horst var morder, ønskede man ikke hans tilstedeværelse i Norge.

Da han var udvist fra Sverige opstod der et diplomatisk problem. Han var udvist fra Sverige, men ikke udvist til Norge (det måtte man nemlig ikke i følge en aftale på tværs af de Skandinaviske lande). Horst var ganske enkelt rejst ind i Norge med familien og søgt opholdstilladelse (et simpelt men genialt træk – alternativet var udvisning til f.eks. Tyskland). Da der ikke var noget at komme efter (rent lovgivningsmæssigt) måtte Norge give ham tilladelserne, med mindre de kunne finde en “kattelem”


Opholdet i Norge:

I Norge kom han i kontakt med Major Hvoslev, som var leder af en Norske organisation (som det Svenske “Munck Korps”).

Horst tog ophold i Oslo, sammen med hans kone og børn. Der havde han samtaler med Quisling og meget tyder på at det var Horst’s tidligere deltagelse i Garde-Kavallerie-Schützen-Division og hans deltagelse i mordet på Karl Liebknecht, der havde gjort ham kendt i de fascistiske kredse i Norge. Om disse samtaler senere førte til at Quisling blev udpeget som “Ministerpræsident” af Norge under Anden verdenskrig vides ikke, men kendt er det at Horst havde masser af kontakter og arbejdede aktivt for den tyske Abwehr.


Udvist igen:

10. februar 1932: Justitsministeriet besluttede via Norsk lov nr. 4 af 22. april 1927 fremmedlovens §3, 2 at afvise Horst’s opholdstilladelse. Tidspunkt for effektuering skulle diskuteres på konference mellem de Norske og Svenske politimyndigheder.

24. februar 1932: Sverige åbner op for at modtaget Horst igen

1. marts 1932: Han vil blive udvist via Charlottenberg den 5. marts 1932. Man havde dog først spurgt Horst om han ønskede udvisning til andet land, men han havde ikke svaret. 2. marts 1932 blev udvisningsdatoen. Sted Non (eller Mon) Järnvägelinjen Oslo.

7. marts var Horst stadig i Norge. Sagen blev udsat 14 dage.

8. marts stadig forhandling og dialog mellem Sverige og Norge.

Sverige ønsker nu ikke at modtage Horst, men giver ham ret til at rejse gennem Sverige.

4. maj 1932. Igen diplomat krise. Norge mener de burde være varslet omkring Horst’s rejse fra Sverige og ser det irrelevant at han rejste på egen ønske og vilje. Man glattede det dog lidt ud og ønskede ikke at protestere, men blot gøre opmærksom på det beklagelige.

Han blev udvist af Norge efter fire måneder – vi kan følge sagen via aviserne:

– Arbeiderbladet mandag 8. januar 1932: pas sagen er i justitsministeriet

– Arbeiderbladet, Oslo fredag den 22. januar 1932: Man havde konstateret at Horst var kommet til Oslo og muligvis boede i Vestre Aker. Politiet i Oslo ved opdagelseschef Sveen var opmærksom på han var ankommet og havde indberettet dette til justitsministeriet. Horst var kommet til Oslo med toget fra Sverige via Kongsvinger. Der var ikke visum pligt for tyskere der rejste ind i Norge.

– Morgenblandet fredag 22. januar 1932: Horst bosat på pensionat på Bygdø.

– Arbeiderbladet 23. januar 1932: Horst søgte opholdstilladelse via advokat Christopher Borchgrevink. Avisen rejser et spørgsmål om Sverige ikke skulle ha’ udvist ham til andet land end Norge (eller Danmark) Der var en konvention fra 1918 mellem Norge, Danmark og Sverige om at skulle det ene land udvise en person, skulle han ikke sendes til et andet af de tre lande og skulle han rejse gennem et andet land skulle han følges at politiet. I samme avis siges det at Sverige har udsendt et kommunike omkring Munck’s korps.

– Arbeirderbladet mandag den 25. januar 1932: Avisen undersøger sagen omkring konventionen mellem de tre lande og det viser sig at det kun er ved udvisning – Horst rejste frivilligt. Horst søgte ikke opholdstilladelse fra Sverige, men ventede til han var i Norge.

– Tidens tegn, tirsdag 26. januar 1932: Forsvarer Horst’s handlinger

– Dagbladet tirsdag den 26. januar 1932: Taler mod opholdet i Norge

– Abeiderbladet onsdag 27. januar 1932: opfordring til protestmøde i ”Folkets hus” fredag den 29. januar 1932. Taler ved Finn Moe og Sverre Støstad. Arne Paasche Aasen læser digte af Liebknecht.

– Arbeiderbladet onsdag den 27. januar 1932: Den deputation fra Oslo og omegns faglige organisationer nedlægger protest på vejne af 50.000 arbejdere. Det blev afleveret til justitsminister Lindboe af formanden for de faglige organisationer i Oslo Gunnar Disenaaen og dennes sekretær Eugen Pettersen.

– Tidens tegn torsdag den 28. januar 1932: filosofer over om det ikke er lige så slemt at sende Horst i døden, som det er at lade være.

– Arbeiderbladet, torsdag 28. januar 1932: igen augmentation for at man ikke skal give Horst asyl eller opholdstilladelse

Borgerne gør oprør:

– Arbeiderbladet, lørdag 30. januar 1932: Ifølge avisen var der proppet med mennesker til mødet og der blev vedtaget en resolution mod Horst’s ophold i Norge. Man brugte igen Trosky som eksempel. Man spekulerede i om den daværende forsvarsminister Quisling var indblandet, da han havde pro-tyske tendenser. Augmentet for at Horst ikke var velkommen var igen at han var kriminel og at han ikke var politisk flygtning. Finn Moes frit oversat: ”Kammerater! Vi må være beredt til at gå ind i denne kamp, når afgørelsen skal træffes. Vi kan ikke give vores tyske kammerater et bedre bevis på vores solidaritet, end vores krav om at den usling, der dræbte deres udødelige fører Karl Liebnkecht, skal ud af dette land. Vi kræver respekt for Karl Liebknetchts minde – også af den norske bonderegering.” (borgerlige regering?) Ifølge avisen deltog 1.200 voksne og flere måtte gå igen uden at der var plads til dem.

– Tiden Tegn torsdag den 2. februar 1932: Hele sagen om Trotsky og hans samarbejde med b.la. Liebknecht blev synliggjort og sammenligning mellem de to latterliggjort.

– Tiden Tegn torsdag den 2. februar 1932: Her diskuteres om brevet fra Noske, men det er et faktum at Noske havde udstedt en erklæring om at fanger der flygtede skulle skydes.

– Arbeiderbladet onsdag 3. februar 1932: Horst har augmenteret med at han handlede efter ordre fra Noske (tysk riksvernminister, ). Der blev i januar 1932 udsendt et dementi fra Noske via den venstreorienteret presse i tyskland ”Vorwärts” (F. Klühs):  Dementiet er underskrevet af Noske og han frasiger sig – i meget kraftige vendinger – noget ansvar overhoved samt påstår at Horst lyver på det skammelige.

– Arbeiderbladet torsdag den 4. februar 1932: Igen augmenter og historien om mordet


Udvisningen:

– Arbeiderbladet 23. februar 1932: Artikel om at Horst endnu ikke er rejst retur til Sverige, da man ikke ved hvor han skal sendes hen.

Selve udvisningen gav lidt praktiske udfordringer – han var jo ikke anholdt, men skulle blot forlade Norge. Han ville ikke tilbage til Sverige (for så ville han blive udvist uden at have medindflydelse) så han forsøgte sig med Danmark – hans kone kom derfra og han havde flere kontakter. Det var dog ikke så nemt så han måtte udnytte sine kontakter i Sverige.

I januar 1932 anmodede den Svenske konge via Baron Ramel om det var muligt at Horst kunne få opholdstilladelse i Danmark. Man mente at han ville være i livsfare i Tyskland.

1. april 1932 ankom han til Danmark via Gedser. Han rejste straks til Odder hvor han var gæst hos Doktor Møller. Der blev han til den 19. april.


Meget tyder på at man, specielt i Norge, brugte sagen som protest mod fascismen og dermed nazismen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *