{"id":71,"date":"2022-08-13T08:35:34","date_gmt":"2022-08-13T08:35:34","guid":{"rendered":"http:\/\/spioner.dk\/?page_id=71"},"modified":"2022-08-23T15:53:18","modified_gmt":"2022-08-23T15:53:18","slug":"november-revolutionen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/spioner-mellem-to-krige\/horst-gustav-friedrich-pflugk-harttung\/november-revolutionen\/","title":{"rendered":"November revolutionen"},"content":{"rendered":"\n

D\u00e6kker perioden fra F\u00f8rste Verdenskrig slutter til han forlader Tyskland.<\/h4>\n\n\n\n

Mordet p\u00e5 Luxemburg og Liebknecht<\/strong><\/p>\n\n\n\n

For at forst\u00e5 begivenhederne bag de to mord, skal vi tilbage til slutningen af 1. verdenskrig \u2013 vi skal en tur til s\u00f8s, for der begyndte r\u00e6kken af h\u00e6ndelser, der endte med to af de mest omtalte mord i den periode.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8slagene under 1. verdenskrig var kendetegnet ved at de k\u00e6mpende parter havde respekt for hinanden \u2013 det lyder nok m\u00e6rkeligt i dag da vi kun kender modstanderen som noget diffust, men dengang var der stadig stolte traditioner og klare fjendebilleder. Det var kampe mellem ligev\u00e6rdige uden hj\u00e6lp fra fly og civile tab var stort set et ukendt begreb.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8der her Wilhelm Canaris. Han blev en af 2. verdenskrigs mest omtalte personer, som chef for den tyske efterretningstjeneste. P\u00e5 dette tidspunkt var Canaris marine officer med en s\u00e6rdeles omfangsrig karriere \u2013 han var af den gamle skole og han endte 1. verdenskrig i Kiel som kommand\u00f8r over ub\u00e5den UB-128. Ved slutningen af krigen var han i Kiel – der m\u00f8dte ham et syn han aldrig glemte – r\u00f8de mytteri faner vejene over mange af de tyske kejserlige fl\u00e5defart\u00f8jer der l\u00e5 der. Krigen var forbi \u2013 den tyske kejser var flygtede til Holland og v\u00e5benstilstandsaftalen underskrevet. P\u00e5 magisk vis havde de marxistiske opr\u00f8rer form\u00e5et at infiltrerer de mange tyske fl\u00e5debes\u00e6tninger og i tiden der fulgte v\u00e5benstilstanden var omr\u00e5det kaos.<\/p>\n\n\n\n

En r\u00e6kke officerer slog sig sammen og oprettede frivillige korps, der skulle forsvarer de gamle dyder og n\u00e5r tiden var moden skulle de genindf\u00f8re ro og orden i den tyske fl\u00e5de. En af de ledende personer der, var socialdemokraten Gustav Noske (f. 1868 \u2013 d. 1946). Han ville nedk\u00e6mpe den kommunistiske opr\u00f8rsbev\u00e6gelse og indf\u00f8re en moderne stat.<\/p>\n\n\n\n

Til det oprettede han, sammen med Pabst, Garde-Kavallerie-Sch\u00fctzen-Division (GKSD) og der blev Canaris v\u00e6rdifuld som forbindelsesofficer. Waldemar Pabst (f. 1880 \u2013 d. 1970) var 1. Generalstabsofficer i GKSD og kom fra en Kejserlige eliteenhed, der havde k\u00e6mpet p\u00e5 Vest fronten. GKSD var oppe p\u00e5 40.000 medlemmer, da de var flest (1919) Pabst havde naturligvis ogs\u00e5 en adjudant \u2013 nemlig Heinz v. Pflugk-Harttung, bror til Horst Pflugk-Harttung.<\/p>\n\n\n\n

Horst blev leder af \u201dSpezialeinheit\u201d (specialenhed) \u201dMarineoffiziers Eskadron beim 5. Ulannenregiment\u201d under \u201dGarde-Kavallerie-Sch\u00fctzen Division\u201d. Denne enhed fik til opgave at v\u00e6re st\u00f8dtrop og enhed for s\u00e6rlige opgaver (sondereins\u00e4tzen).<\/p>\n\n\n\n

De modtog finansiel st\u00f8tte fra industrien. Canaris bror (Carl August Canaris) var bl.a. ansat hos v\u00e5benfabrikanten “Thyssen” og endte senere som Generaldirekt\u00f8r hos Maffei-AG (der producerede kampvogne). Der var ingen blandt de store industri giganter der \u00f8nskede en revolution..<\/p>\n\n\n\n

Enheden tog til Berlin og fik deres hovedkvarter p\u00e5 Hotel Eden, ikke langt fra Berlin Zoo.<\/p>\n\n\n\n

I k\u00f8lvandet p\u00e5 b\u00e5de revolutionen i Rusland og Tysklands fald, efter F\u00f8rste Verdenskrig fik de mange politiske grupperinger i Tyskland muligheden for at tale kommunismens sag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

De mest kendte “meningsdannere” fra dengang var Rosa Luxenburg og Karl Liebknecht.<\/p>\n\n\n\n

November revolutionen – Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di<\/a><\/p>\n\n\n\n

Karl Liebknecht (f. 1871 \u2013 d. 1919) og Rosa Luxemburg (f. 1871 \u2013 d. 1919) var to af grundl\u00e6ggerne for bev\u00e6gelsen \u201dSpartacusforbundet\u201d. Det var en kommunistisk forening med form\u00e5l at opildne de tyske matroser til at starte en revolution med Sovjetisk forbillede. Nogle matroser havde besat regeringsbygninger (Folkets Fl\u00e5dedivision) og i mange byer rejste de barrikader og besatte dem med v\u00e5ben. De k\u00e6mpede for revolution \u2013 de k\u00e6mpede for nedl\u00e6ggelse af den sidste rest af de tyske v\u00e6bnede styrker og de k\u00e6mpede for at f\u00e5 fjernet den tyske elite.<\/p>\n\n\n\n

Det var Karl Liebknecht der rejste den r\u00f8de fane over kejserslottet i Berlin (9\/11-1918) og proklamerede \u201dI denne time proklamerer vi den fri socialistiske republik\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Karl Liebknecht blev dr\u00e6bt den 15. januar 1919 og Rosa Luxemburg blev samme dato kl. 23:45.<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Rosa og Karl blev anholdt at GKDS. Grunden til anholdelsen var dels at de to opfordrede direkte til uroligheder og revolution og dels at de var udl\u00e6ndige.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen den 15. januar 1919 begyndte GKDS at lede efter Rosa og Karl. Karl blev angivet og de anholdte ham uden yderligere drama kl. 21:30 og f\u00f8rte ham til Hotel Eden til forh\u00f8r. Han blev f\u00f8rt ind gennem hovedindgangen af det store og flotte Hotel og op til 1. sal, hvor GKDS havde deres hovedkvarter. Efter forh\u00f8r og heftige politiske diskussioner, blev Karl f\u00f8rt ud af bagindgangen af en gruppe uniformerede personer kl. 22:45.<\/p>\n\n\n\n

Det er kendt at f\u00f8lgende personer deltog i transporten:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

  • Hauptmann Horst von Pflugk-Harttung<\/li>
  • Adjudant Heinz von Pflugk-Harttung<\/li>
  • Oberleutnant zur See Ulrich von Ritgen<\/li>
  • Leutnant zur See Heinrich Stiege<\/li>
  • Leutnant zur See Bruno Schulze<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    Denne vagtstyrke skulle f\u00f8re ham til Moabit f\u00e6ngslet, men allerede fra starten gik det galt. Mens Karl var p\u00e5 vej ind i bilen, der skulle transportere ham v\u00e6k, dukkede Otto Wilhelm Runge pludselig op og slog ham med en gev\u00e6rkolbe \u2013 Rzewuski hoppede op p\u00e5 trinbr\u00e6ttet og gav Karl et slag i ansigtet.<\/p>\n\n\n\n

    Karl blev set sat af ved \u201dAm Neun See\u201d \u2013 der rystede han sig fri. Der l\u00f8d r\u00e5b og s\u00e5 pludseligt skud. Kl. 23:15 blev Karl Liebknecht indleveret til vagten i Zoo, lige over for hotellet, som \u201dUbekendt d\u00f8d\u201d. Karl var sl\u00e5et ihjel, dr\u00e6bt af skud afgiveligt af Horst.<\/p>\n\n\n\n

    Rosa Luxemburg blev ogs\u00e5 fundet og anholdt kl. 22 \u2013 ogs\u00e5 hun blev f\u00f8rt hotellet og f\u00f8rt til forh\u00f8r og f\u00f8rt v\u00e6k ca. kl. 23:40. Det var sandsynligvis den samme gruppe der f\u00f8rte transporten, dog var det Vogel der var ansvarlig officer.<\/p>\n\n\n\n

    Som ved Karl\u2019s transport var denne transport ogs\u00e5 fyldt med vold fra starten \u2013 Runge gav Rosa et slag s\u00e5 hun blev bevidstl\u00f8s og tabte b\u00e5de sko og taske og stadig bevidstl\u00f8s fortsatte Runge med at sl\u00e5 gev\u00e6rkolben ind i Rosa. Hun blev sl\u00e6bt bevidstl\u00f8s ind i den \u00e5bne bil og som en d\u00e5rlig farce kom Rzemuski igen l\u00f8bende og slog hende flere gange i ansigtet \u2013 stadig bevidstl\u00f8s.  Efter ca. 40 meters k\u00f8rsel h\u00f8rtes et skud \u2013 Rosa Luxemburg var d\u00f8d. Klokken var 23:45 den 15. januar 1919 og hendes lig blev dumpet i kanalen.<\/p>\n\n\n\n

    Den ansvarlige officer for transporten af Rosa, Oberleutnant Vogel, samt den ansvarlige for Karls\u2019 transport, Horst Pflugk-Harttung, blev anholdt den 16. januar og en krigsretssag uundg\u00e5eligt.  (F\u00e6ngslet i \u201dLehrter Strasse\u201d)<\/p>\n\n\n\n

    Runge var delagtig i morderne og blev sendt til Danmark af Pabst \u2013 han luskede over gr\u00e6nsen i april 1919.<\/p>\n\n\n\n

    Canaris bes\u00f8gte de to anholdte flittigt og der er vist ingen tvivl om at de fik l\u00e6st og p\u00e5skrevet hvordan de skulle forholde sig i sagsforl\u00f8bet.<\/p>\n\n\n\n

    \n\n\n\n

    Den 8. maj 1919 begyndte retssagen \u2013 omr\u00e5det hvor retssagen skulle finde sted, var sv\u00e6rt bevogtet af enheder fra GKSD.. Denne retssag er betegnet som den skammeligste i Tysklands historie.<\/p>\n\n\n\n

    Vogel blev id\u00f8mt to \u00e5r og fire m\u00e5neders f\u00e6ngsel for \u201dmangel p\u00e5 disciplin samt for magtmisbrug\u201d, men tilbragte kun kort tid bag tremmer. Den 17. maj blev Moabit f\u00e6ngsel kontaktet af en “Premierl\u00f8jtnant Lindemann”, der med en ordre fra allerh\u00f8jeste sted fik udleveret Vogel. F\u00e5 timer senere var Vogel i sikkerhed i Holland og Lindemann blev til Canaris. Selv om Canaris blev anholdt for bedrageri, fik sagen ingen konsekvenser \u2013 officererne der skulle bed\u00f8mme sagen var selv dybt involveret p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

    \n\n\n\n

    November revolutionen endte p\u00e5 denne m\u00e5de \u2013 det kommunistiske opr\u00f8r var sl\u00e5et ned og et kapitel i Pflugk-Harttung liv var slut. Han m\u00e5tte nu i gang med at finde sig et job.<\/p>\n\n\n\n

    Julius Paul Heinrich Stiege blev senere ansat i Abwehr og havde Syd Amerika som hovedomr\u00e5de mellem 1940 og 1943.<\/p>\n\n\n\n

    Der er skrevet talrige b\u00f8ger om Revolutionen og endda en film om h\u00e6ndelsen med morderne. Rosa og Karl mindes stadig – endda ogs\u00e5 i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

    Jeg har undladt alt for mange detaljer om retssagen – den er grundigt beskrevet i flere b\u00f8ger og film, s\u00e5 afh\u00e6ngig af hvilke politiske tilh\u00f8rsforhold du har, kan du f\u00e5 flere forskellige tilgange til sagen…<\/p>\n\n\n\n

    Efter han blev sat p\u00e5 fri fod igen, forlod han Tyskland – der var ganske enkelt “for varmt” for ham. Han kom til Danmark i maj 1919, men af politiske grunde blev der ikke taget godt i mod ham, s\u00e5 han m\u00e5tte videre til Sverige.<\/p>\n\n\n\n

    \n\n\n\n

    Heinz:<\/h3>\n\n\n\n

    Heinz var Horst\u2019s broder \u2013 han var f\u00f8dt 17. september 1890 i Leipzig og d\u00f8dede 26. marts 1920 i Berlin. Han var tysk officer (Hauptmann) og var aktiv i Garde-Kavallerie-Sch\u00fctzen-Division, som hans broder. Han gik bort i 1920 som f\u00f8lge af et uheld med en h\u00e5ndgranat.<\/p>\n\n\n\n

    Den 26. marts 1920 klokken otte om aftenen, kom Heinz sammen med en h\u00e5ndfuld andre fra \u201dSturmkompanie Pflugk-Hartting\u201d k\u00f8rende ved Hirrschgarten. Ud for restauranten \u201dAussichtsturm\u201d l\u00f8d der en eksplosion og Heinz blev dr\u00e6bt.<\/p>\n\n\n\n

    F\u00f8rst frygtede man et attentat, men efterf\u00f8lgende unders\u00f8gelser viste at det var en h\u00e5ndgranat placeres i en sidelomme i vognen der var g\u00e5et af, hvorefter endnu en ant\u00e6ndte. Man formodede at udl\u00f8sersnoren hang frit, hvorefter en i vognen var kommet til at sparke eller h\u00e6nge fast i den.<\/p>\n\n\n\n

    H\u00e5ndgranaterne af den type var med tr\u00e6-sk\u00e6fte og en udl\u00f8ser snor med porcel\u00e6nshoved. N\u00e5r man trak i den, gik den af.<\/p>\n\n\n\n

    Heinz var d\u00f8d p\u00e5 stedet. En anden i vognen fik \u00f8delagt hans ben \u2013 en gymminasie professer Ernst Roloff (1867-1920\/21), som var leder af \u201dReichswehrhochschulkurse\u201d p\u00e5 det forbudte Krigsakademi (if\u00f8lge Versailles traktaten) blev slemt tilredt. En dame \u201dFru v. Thiessenhausen\u201d d\u00f8dede senere af hendes kv\u00e6stelser. I alt blev syv skadet. Fem soldater og to civile.<\/p>\n\n\n\n

    \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    D\u00e6kker perioden fra F\u00f8rste Verdenskrig slutter til han forlader Tyskland. Mordet p\u00e5 Luxemburg og Liebknecht For at forst\u00e5 begivenhederne bag de to mord, skal vi tilbage til slutningen af 1. verdenskrig \u2013 vi skal en tur til s\u00f8s, for der begyndte r\u00e6kken af h\u00e6ndelser, der endte med to af de mest omtalte mord i den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":31,"menu_order":0,"comment_status":"open","ping_status":"closed","template":"template-fullwidth.php","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-71","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/71","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=71"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/71\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":365,"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/71\/revisions\/365"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/31"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=71"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}