{"id":385,"date":"2022-12-28T16:07:22","date_gmt":"2022-12-28T16:07:22","guid":{"rendered":"http:\/\/spioner.dk\/?page_id=385"},"modified":"2023-01-20T17:57:14","modified_gmt":"2023-01-20T17:57:14","slug":"max-pelving","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/spioner-mellem-to-krige\/max-pelving\/","title":{"rendered":"Max Pelving"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Fulde navn: Max Andreas Hager Penving, f\u00f8dt i Ribe den 27. januar 1899. I maj 1924 indtr\u00e5dt i politiet (Ribe) som reservebetjent, men blot en m\u00e5ned senere fastansat ved det s\u00f8nderjyske ordenspoliti. Herfra i maj 1932 overf\u00f8rt til politichefens afdeling p\u00e5 Politig\u00e5rden, hvor han fik ansvaret for fremmedtilsynet. <\/p>\n\n\n\n

Januar 1939: Kriminalbetjent Max Pelving bliver mist\u00e6nkt for at levere oplysninger til Eiler Pontopiddan.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Sigtet iht. straffelovens \u00a7152, der den gang gav op til 3 \u00e5rs f\u00e6ngsel.<\/p>\n\n\n\n

Sagen blev k\u00f8rt bag lukkede d\u00f8re og b\u00e5de Max og Eiler<\/a> var mist\u00e6nkt.<\/p>\n\n\n\n

Der var b.la. mistanke om at han havde afskrevet emigrantans\u00f8gninger. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Foto er fra Nationaltidende<\/p>\n\n\n\n

Rigsadvokat Pihl rejste tiltale mod b\u00e5de Eiler Pontoppidan<\/a> og Max Pelving. Eiler blev tiltalt efter straffelovens \u00a7122 (bestikkelse) og Max efter \u00a7152 (tavshedspligt som embedsmand) (Berlingske Tidende, 19. marts 1939)<\/p>\n\n\n\n

Den 29. marts begyndte sagen i retten ved K\u00f8benhavns byret, under Dommer J\u00f8rgen Berthelsen. Eiler <\/a>havde f\u00e5et sagf\u00f8ren “Vibe-Hastrup” og Max “Peter Paulsen”. Bortset fra Max (der ogs\u00e5 blev tiltalt for brud p\u00e5 \u00a7 144, bestikkelse) var tiltalerne u\u00e6ndret. I anklageskriftet blev det n\u00e6vnt at Max havde overgivet oplysninger om tyske flygtninge og emigranter i perioden 9. juli 1937 frem til 24. juli 1938 samt at han havde f\u00e5et en gave til en v\u00e6rdi p\u00e5 500 kroner og 400 kroner til d\u00e6kning af nogle udgifter Max havde haft. Sagen blev lidt us\u00e6dvandligt f\u00f8rt for delvis \u00e5bne d\u00f8rer. Det skyldes at ingen af de to var tiltalt for spionage eller andet der kunne bringe statens sikkerhed i fare – eneste undtagelse for de \u00e5bne d\u00f8re var en anonymisering af visse navne. (Berlingske Tidende, 30. marts 1939)<\/p>\n\n\n\n

4. april: Max d\u00f8mmes til 8 m\u00e5neders f\u00e6ngsel og mister hans borgerlige rettigheder i 5 \u00e5r. Max appelerede til Landsretten og den blev sat til behandling 19. juni 1939. (Berlingske Tidende, 17. maj 1939)<\/p>\n\n\n\n

I Landsretten blev dommen stadf\u00e6stet, dog blev straffen til Eiler nedsat til 4 m\u00e5neder og for Max ned til 6 m\u00e5neder. I Ialt kunne det dokumenteres at der blev overgivet oplysninger om i alt 27 personer. (Berlingske Tidende, 28. juni 1939)<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Kilder<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n