{"id":368,"date":"2022-11-29T05:53:42","date_gmt":"2022-11-29T05:53:42","guid":{"rendered":"http:\/\/spioner.dk\/?page_id=368"},"modified":"2023-01-21T16:33:38","modified_gmt":"2023-01-21T16:33:38","slug":"eiler-pontoppidan","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/spioner.dk\/index.php\/spioner-mellem-to-krige\/eiler-pontoppidan\/","title":{"rendered":"Eiler Pontoppidan"},"content":{"rendered":"\n

Siden er under udarbejdelse – du kan f\u00f8lge med her imens (29-11-2022):<\/p>\n\n\n\n

Ordet \u201dSpion\u201d er m\u00e5ske et lidt for p\u00e6nt ord om denne sag \u2013 det handler om stikkeri.<\/p>\n\n\n\n

Eiler var landsretssagf\u00f8rer og leverede i 30’erne og 40’erne oplysninger om herboende tyske emigranter og j\u00f8der til det hemmelige statspoliti i tyskland – ogs\u00e5 bedre kendt under navnet Gestapo. <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Eiler Pontoppidan blev f\u00f8dt den 6. maj 1894 p\u00e5 Frederiksberg og var s\u00f8n af professor dr.med. Erik Pontoppidan og Johanne Jensine Hansen. Han blev student i 1912 fra Plockross\u2019 Skole (det senere \u00d8reg\u00e5rd Gymnasium\u201d og cand.jur i 1917. Han fik stilling som sagf\u00f8rerfuldm\u00e6gtig i K\u00f8benhavn og senere i 1921 sagf\u00f8rer og landsretssagf\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n

I perioden 1919-1921 fungerede han som sekret\u00e6r i Statspolitiet.<\/p>\n\n\n\n

Han blev gift 14. marts 1919 i Holmens Kirke med Hedvig Christine Marie Lorenzen (f\u00f8dt 3. april 1895 i K\u00f8benhavn), datter af skibsf\u00f8rer Ingver Peter Lorenzen og Karen Alma S\u00f8rensen.<\/p>\n\n\n\n

I marts-juni 1918 var han Finlands frivillig i den Finske borgerkrig (en af syv kendte) og endte som L\u00f8jtnant ved 1. Vasa-Gardebataljon. Han fik den Finske Frihedsmedalje, Mindemedalje for de finske frihedskrige og den ungarske krigserindringsmedalje for hans korte deltagelse i krigen.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Fra venstre: L\u00f8jtnant Clauson-Kaas, Dr. Larsen, Landsretssagf. Eiler Pontoppidan, Redaktionssekret\u00e6r Ivar Gudme og Nationaltidendes Medarbejder, Redakt\u00f8r Peter de Hemmer Gudme
Danske Finlandsbataljon. Foto er fra Det Kongelige Biblioteks Foto samling, ingen fotograf n\u00e6vnt.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n\n\n\n

Sagen “Carlis Hansen<\/a>“<\/h2>\n\n\n\n

I 1934 var Eiler P. forsvarer for en af DNSAP’s stiftere, Carlis Hansen<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Diverse sager med Eiler som forsvare:<\/h2>\n\n\n\n

Den 22. \u00e5rige Valdemar Jensen, som var ansvarhavende reakt\u00f8r af nazi pladet “Stormen” var sigtet for \u00e6resforn\u00e6rmelser – resultat ukendt. (april 1936)<\/p>\n\n\n\n

Landsdommer Gammeltoft skulle vige sit s\u00e6de (men han blev). I forbindelse med en retssag mod nogle nazister, kr\u00e6vede forsvaret at dommeren skulle skiftes, da han var af j\u00f8disk afstamning og derfor ikke var upartisk. Retten afviste kravet. Retssagen var mod Niels Olsen, Henning Andersen, Poul Nannestad M\u00f8ller og Valdemar Jensen og deres forsvarer var Landsrestsagf\u00f8rer Harald Vestergaard og Eiler Pontoppidan. (Berlingske Tidende, 19. januar 1938)<\/p>\n\n\n\n

Eiler var en kort periode forsvarer for Horst Pflungk-Harttung <\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Tiden i DNSAP:<\/h2>\n\n\n\n

Selve DNSAP havde det ikke specielt godt, hverken f\u00f8r eller under krigen. Danskerne “bed” ganske enkelt ikke p\u00e5. Eiler var, med hans f\u00f8dsels\u00e5r 1894, en af de lidt \u00e6ldre medlemmer og var sysselleder i Frederiksborg Amt. Han var blevet medlem i maj 1938 og var det indtil brudet i 1941.<\/p>\n\n\n\n

Ved valget 3. april 1939 var han kandidat til folketinget (Frederiksborg amtskreds), men da han lige efter blev id\u00f8mt otte m\u00e5neders f\u00e6ngsel, blev dette valg ikke til noget for Eiler. Han fik dog 514 stemmer men partiet fik kun 3 mandater i dette omr\u00e5de, s\u00e5 han ville ikke v\u00e6re valgt ind, trods alt. <\/p>\n\n\n\n

I 1941 br\u00f8d Eiler og en stribe andre Nazister med DNSAP og startede “Den Danske Front”. (dannet 17. februar 1941). De var utilfredse med den politiske linje i forbindelse med den udeblevne magtovertagelsel og de valgte at forts\u00e6tte med DNSAP’s politiske partiprogram, som de mente partiet ikke selv levede op til. Da valgte Thors hammer som samlingsm\u00e6rke og de kopierede mange af DNSAP’s aktiviteter. Partiet fik aldrig nogen succes. <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Spionagen mod de tyske flygtninge i Danmark:<\/h2>\n\n\n\n

Det er velkendt at den tyske formand for det danske DNSAP Frits Clausen havde et t\u00e6t samarbejde med tyskland i mellemkrigstiden. En del af dette samarbejde indebar ogs\u00e5 spionage og vidensudveksling. Eiler P. var p\u00e5 dette tidspunkt landsretssagf\u00f8rer og havde adgang til fortrolige oplysninger om den danske regerings holdning til de tyske flygtninge. Disse oplysninger overgav Eiler P. til Frits C. som derefter sikre at dette blev givet videre til de tyske myndigheder. I denne periode var der samtidig et t\u00e6t samarbejde med politimanden Max Pelving, som Eiler havde kendt siden 1934.<\/p>\n\n\n\n

De to (Eiler og Max) aflyttede Emigranthjemmet i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Eiler blev anholdt sammen med Max Pelving<\/a> og tra andre nazister og deres hjem ransaget. Deres mistanke blev vakt under Eiler’s forsvar for Frits Clausen, da Eiler bad om at f\u00e5 dokumenter og oplsyninger om ni emigrante. Disse emigranter var ikke offentligt kendte, s\u00e5 mistanken mod Eiler blev vakt. (Berlingske Tidende, 5. januar 1939)<\/p>\n\n\n\n

Politiinspekt\u00f8r Eivind Larsen og Politikommis\u00e6r Glud begyndte at unders\u00f8ge om mistanken var reel og de fandt ud af at der var “brodne kar” i egne r\u00e6kker, inden for politiet. Igennem afh\u00f8ringer fandt de ud af at de oplysninger Eiler havde fremlagt i retten, kun kunne stamme et sted fra og det var tydeligt hvem fra politiet der havde skaffet disse fortrolige dokumenter – nemlig Pelving. I alt fem blev anholdt af en styrke p\u00e5 30 betjente og der blev udf\u00f8rt ransagninger p\u00e5 adresserne. Blandt de breve man fandt, havde man grund til at mist\u00e6nke at Eiler havde forbindelse til en fremmed magt. Intressant nok var flere adressater angivet ved forbogstav eller tegn – noget som Horst <\/a>ogs\u00e5 havde anvendt i hans materiale. (Berlingske Tidende, 5. januar 1939)<\/p>\n\n\n\n

Eiler’s f\u00e6ngsling blev forl\u00e6nget – han var nu sigtet iht. \u00a7 152 (straffeloven) og \u00a7780, 2 (b. og c.) – retstplejeloven. (Berlingske Tidende, 21. januar 1939)<\/p>\n\n\n\n

Rigsadvokat Pihl rejste tiltale mod b\u00e5de Eiler og Max Pelving<\/a>. Eiler blev tiltalt efter straffelovens \u00a7122 (bestikkelse) og MAx efter \u00a7152 (tavshedspligt som embedsmand) (Berlingske Tidende, 19. marts 1939)<\/p>\n\n\n\n

Den 29. marts begyndte sagen i retten ved K\u00f8benhavns byret, under Dommer J\u00f8rgen Berthelsen. Eiler havde f\u00e5et sagf\u00f8ren “Vibe-Hastrup” og Max “Peter Paulsen”. Bortset fra Max (der ogs\u00e5 blev tiltalt for brud p\u00e5 \u00a7 144, bestikkelse) var tiltalerne u\u00e6ndret. I anklageskriftet blev det n\u00e6vnt at Max havde overgivet oplysninger om tyske flygtninge og emigranter i perioden 9. juli 1937 frem til 24. juli 1938 samt at han havde f\u00e5et en gave til en v\u00e6rdi p\u00e5 500 kroner og 400 kroner til d\u00e6kning af nogle udgifter Max havde haft. Sagen blev lidt us\u00e6dvandligt f\u00f8rt for delvis \u00e5bne d\u00f8rer. Det skyldes at ingen af de to var tiltalt for spionage eller andet der kunne bringe statens sikkerhed i fare – eneste undtagelse for de \u00e5bne d\u00f8re var en anonymisering af visse navne. Som forsvar for sig selv, forklarede Eiler at han, efter hans kampe i Finland, var blevet modstander af konnumismen og blot ville give sit bidrag til at forhindre den kommuniske virke. (Berlingske Tidende, 30. marts 1939)<\/p>\n\n\n\n

4. april: Eiler P. d\u00f8mmes til 8 m\u00e5neders f\u00e6ngsel og mister hans borgerlige rettigheder i 5 \u00e5r. Ud over det mister han sin sagsf\u00f8rerbestaltning for bestandig. Eiler appelerede til Landsretten og den blev sat til behandling 19. juni 1939(Berlingske Tidende, 17. maj 1939)<\/p>\n\n\n\n

I Landsretten blev dommen stadf\u00e6stet, dog blev straffen til Eiler nedsat til 4 m\u00e5neder og for Max ned til 6 m\u00e5neder. Intressant nok blev han ogs\u00e5 d\u00f8mt for at have ovegivet oplysninget til Thorolf Kyrre<\/a>, selvom der ikke var retjst tiltale mod ham. Ialt kunne det dokumenteres at der blev overgivet oplysninger om i alt 27 personer. (Berlingske Tidende, 28. juni 1939)<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Henrettelen<\/h2>\n\n\n\n

Omkring kl. 10 om formiddagen den 28. marts 1945 blev han skudt af modstandsbev\u00e6gelsen. Attentatet foregik p\u00e5 hans kontor p\u00e5 Islands Brygge 3, 3. sal, men var dog ikke umidelbart dr\u00e6bende. Han blev overf\u00f8rt til Kommunehospitalet hvor han senere d\u00f8ede (30. marts). (Berlingske Tidende 28. marts 1945)<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Erstatningen<\/h2>\n\n\n\n

Eiler’s kone Fru Hedvig Christine Marie Pontoppidan fik (i datids kroner) udbetalt 100.000,- kroner af den tyske Gesandtskab. Bel\u00f8bet var en slags erstatning for tab af fors\u00f8rger. I august 1946 fors\u00f8gte man fra Dansk side at f\u00e5 de mange penge fra enken. (Berlingske Tidende 7. august 1946)<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Kilder<\/strong>: <\/h2>\n\n\n\n