Født: 12. oktober 1897 i Iserlohn, Tyskland
Statsborgerskab: Tysk
Kom til landet: Juli 1924
Bopæl: Bornholm
Bosat: Villa Nirvana, Hammershusvej, Sandvig Bornholm
Anholdt: 21. november 1938 kl. 12:30
Udvist: 3. april 1939
Agent fra 1932 –>
Grüber tog ophold hos sin tante Admiralinde Türk i Villa ”Nirvana”, hvor de begge kan findes i telefonbogen fra den gang. Tanten hed Helene Türk (født Wolff) og var tysk. Født den 27. maj 1870 i Frankrig og gift 1896 med Admiral Litus Türk. De købte grund på Bornholm og byggede villaen, som hun boede i fra 1919. Hun fik dansk indfødsret 18. maj 1937.
Efter flere kortere besøg tog Grüber fast ophold fra den 15. marts 1926 og frem til sin anholdelse. Han fik opholdstilladelse, men aldrig arbejdstilladelse. Har siden 1934 beskæftiget med at læse til Ingeniør. Han blev anholdt på Bornholm den 22. november 1938 og ved Københavns Byrets dom den 26. januar 1939 idømt 8 måneders fængsel og miste rettigheder for 5 år. Admiralinden forsøgte at skrive til majestæten – det blev sendt til videre til Justitsministeren. Det kom der dog ikke noget ud af..
Ved kongelig resolution den 1. april 1939 løsladt og eftergivet resterende del af straffen, forudsat han forlod landet og ikke kom tilbage, med mindre Justitsministeriet gav tilladelse.
Admiralinden var meget glad for Grüber, som hun opfattede som en søn. Han hjalp hende med forretninger og efter hans udvisning var de sammen i en periode hvor admiralinden var på kurophold. Grüber frygtede for hans liv, da han påstod at være beskyldt for at være kommunist. Denne beskyldning kom fra admiralindens datter, da hun (efter Grübers vurdering) var bange for at Grüber skulle gå efter Admiralindens arv.


Foto er fra 1949 – det blev senere til et Carlsberg depot og efterfølgende revet ned. Placering var lidt fra kysten, men der var god udsigt fra huset og man kunne nemt følge med i trafikken mellem Bornholm og Sverige.
Amerikanerne nævnte ham i deres dokument “German Intelligence Service (WWII), VOL. 3_0014” under dæknavnet “George”. Jeg har dog set at Horst også har brugt samme dæknavn, så det er med usikkerhed at det nævnes.