Dette afsnit dækker periode fra han blev sat på fri fod og frem efter.
Horst blev frigivet den 28. november 1947 og flyttede til Hamborg, hvor han boede frem til hans død i 1967.
Denne periode er mindst lige så spændende som selve spionagen i mellemkrigstiden – der er rigtig meget der tyder på at han arbejdede aktivt som agent. Det er naturligvis kun mit gæt, men meget peger i den retning.
Hvis man kunne få lov at kigge i STASI arkivet, ville der helt sikkert være nogle gode spor der – desværre er hans journal ikke tilgængelig, uden familiens samtykke.
Rejseaktivitet:
Hans søn Heinz-Diether søgte Justitsministeriet om tilladelse til at hans far måtte få indrejsetilladelse for at fejre julen 1953 sammen med familien i Klampenborg. Justitsministeriet afslog denne ansøgning.
Fra 1955 og frem til 1962 kan man følge de mange gange han har rejst frem og tilbage mellem Tyskland og Danmark – i snit rejste han til Danmark tre gange om året, bortset fra 1959 hvor det var hele seks gange. Han var i Danmark op til to uger af gangen og boede enten hos hans børn eller hos anden familie.
Adresser – Hamborg:
Han blev registreret på adressen Sandmoorweg 26 fra hans frigivelse i 1947 til 1948
1958-66: Rothenbaumchaussee 79 (titel: Kapt. aD) (postfordelingsområde 13). I 1963-66 har han ændret sin titel til ”Ubersetz”. Horst talte mange sprog flydende, så det var kun naturligt hvis han havde en beskæftigelse som oversætter.
1967: Falkenbergsweg 3 (ældreboliger)
De ca. 10 år mellem 1948 og 1958 mangler lidt detaljer – det er ikke lykkes at finde hans adresse / adresser for den periode.
Selv treogtyve år efter han var blevet benådet, forfulgte hans fortid ham. I november 1962 var Horst på vej til Danmark med færgen M/F Deutshland. Ombord var en meget grundig mand fra paskontrollen. Horst blev kontrolleret og det blev konstateret at der var et udvisningstilhold på ham.
Horst mente på det bestemteste at hans tilhold var annulleret for mange år siden og efter et have kontrolleret sagen med rigspolitiet blev det konstateret at der var sket en fejl. Horst var ganske enkelt blevet registreret to gange. En gang ved Pflugk og en gang ved Harttung. Ved sletning af tilholdet 3. marts 1959 var det kun Pflugk der blev slettet.
Horst havde rejst uhindret frem og tilbage fra 1959 til 1962 – han har flere gange søgt indrejsetilladelse og fået det.
9. juli 1959 indrejseforbud i Sverige ophæves.
PET episode #1:
I hans pas havde han noteret telefonnummeret på PET (9660) og da han en gang blev stoppet i pas kontrollen, viste han nummeret til pas betjenten og fik adgang til Danmark uden yderligere. Pas betjenten resonerede at ”han nok havde noget med PET at gøre” så han lod ham smutte igennem. (det blev dog indberette korrekt så man kan finde hele rapporten i Rigsarkivet)
PET episode #2:
Inden Asta dødede havde hun bedt Horst om at kontakte en fra politiet, der havde hjulpet hende i forbindelse med sagen mod hendes Horst og takke for hans hjælp, når hun var gået bort. Politimanden (Efternavn: M-P) var kommet til at tilkendegive at han gerne ville mødes med Horst og de fik en frokost aftale. I rapporten, han efterfølgende skrev, kan man se at der var givet blomster til Asta fra “en særlig kreds indenfor forsvaret” og at Oberst Lunding var involveret. Lunding blev inviteret med til mødet, men Horst afslog, da han kun ønskede at tale privat – ud fra teksten i rapporten må man formode at de har haft en del med hinanden at gøre rent “forretningsmæssigt”.
De fik fem timer sammen og af rapporten kan man se at Horst havde fået tildelt pension fra Tyskland (baseret på 36 års tjeneste) samt at han havde svært ved at få pengene til at slå til i denne del af hans liv. Man kan læse at datteren fik en del af pengene og at han – bortset fra lidt gigt – var frisk og ved godt helbred. Han interesserede sig meget for handel på tværs af grænserne, men ellers kom der intet af efterretningsmæssig interesse ud af mødet. Lunding blev informeret med genpart af rapporten. Jeg har kigget i Oberst Lunding’s kartotek kort over kontakter, men hverken Horst, Asta eller nogle af hans børn er nævnt – de havde derfor ingen privat kontakt.
Den 9. marts 1967 kl. 21:45 drog Horst von Pflugk-Harttung sit sidste åndedrag på centralsygehuset i Hamburg (Allgemeinen Krankenhauses) efter et langt og indholdsrigt liv – han blev 77 år.
Han fik sin sidste ære og blev nævnt som ”Der Kapitän zur See ausser Dienst” i dødsattesten. Denne rang, som blev hans sidste, svare til den danske ”Kommandør”
Deres fælles børn:
Asta og Horst fik tre børn sammen:
Helle født 17. april 1922, Stockholm
Gunver født 21. august 1923, Stockholm
Heinz født 6. august 1928, Stockholm
Jeg har en del materiale på de tre, men af hensyn til dem selv og deres efterladte har jeg undladt at skrive ret meget om dem her, andet end hvad der er relevant af hensyn til fortællingen om Horst og Asta.
Familien og børnene bliver undersøgt efter krigen. Trods deres familieforhold, bliver de renset af undersøgelsen.
Hans kone, Asta, dødede december 1956, efter en nyreblødning.
Helle: Død 1988, København. Ansat på konsulat i Stettin under krigen. Gift og fik nyt efternavn.
Gunver: Arbejde på det tyske konsulat for visum i de sidste år af krigen. Gift og fik nyt efternavn. Registreret hos PET.
Heinz: Død 2016. Undgik indkaldelse til tysk tjeneste under krigen (smuglet til Danmark da han blev indkaldt). Blev sømand og senere Lods. Blev kaldt “Harttung” blandt venner.
Der går rygter om at han skulle være begravet ved siden af hans kone, på en kirkegård i Danmark. Dette har endnu ikke kunne bekræftes (jeg har skrevet til de kirkegårde der kunne være på tale, men ingen har svaret tilbage)